Vi arbejder kontinuerligt på at reducere vores generelle elforbrug. Det indebærer løbende initiativer til uddannelse af personalet samt strategiske investeringer i nye maskiner, der er designet til at bruge mindre energi.
Over årene har vi taget ligeledes vigtige skridt mod mere miljøvenlige opvarmningsprocesser. 84% af vores varmeforbrug på vores danske fabrikker kom sidste år fra vedvarende energikilder, med særligt fokus på brug af bæredygtigt affaldstræ til opvarmning af vores fabrik i Vejen, når det er muligt.
Vi er desuden bevidste om, at transport spiller en væsentlig rolle i vores samlede energiforbrug, og vi arbejder konstant på at optimere vores transportaktiviteter ved at søge efter mere effektive og miljøvenlige løsninger.
Da vi opførte vores nye hovedkontor i Ringkøbing i 2022 var det derfor også afgørende for os, at bygningen skulle designes med fokus på energieffektivitet. Derfor er der blandt andet installeret solpaneler på taget, der udnytter vedvarende energi, og der er opsat lade stationer for at understøtte vores medarbejderes og gæsters brug af elbiler.